| Anvendelse: |
Jagthund
til fugle og mindre vildt. Selskabshund. |
| Klassifikation: |
FCI Gruppe
5 (Spidshunde og racer af oprindelig type),
Sektion 5 (Asiatiske
spidshunde og beslægtede
racer). |
|
Uden brugsprøve. |
| Historie: |
Shiba’en
har eksisteret som race i Japan siden tidernes morgen. Ordet ”Shiba”
hentyder
oprindelig til noget småt, en ”lille hund”. Shiba’en havde sit
hjemland
i det bjergrige område ud mod Det japanske Hav og blev brugt som
jagthund for småvildt og fugle. Der var små forskelle i
racen,
alt efter hvilket område den blev opdrættet i. Da racer som
Engelsk Setter og Pointer blev importeret fra England i perioden
1868-1912,
blev jagt en sport i Japan, og det blev almindeligt at krydse Shiba’er
med disse engelske racer. En ren-racet Shiba blev efterhånden
sjælden,
således at ren-avlede Shiba’er i disse områder omkring
1912-1926
kun fandtes yderst sparsomt. Fra omkring 1928 påtog jægere
og andre veluddanede folk sig arbejdet med at bevare den rene
Shiba-race,
og et seriøst bevaringsarbejde begyndte, således at racens
standard blev skabt i 1934. I 1937 blev Shiba’en udnævnt til
”natur-monument”,
hvorefter racen blev opdrættet og forbedret til den storartede
race,
vi kender i dag. |
| Helhedsindtryk: |
En lille
hund, helt harmonisk, med gode benstammer og veludviklede muskler. Den
har en stærk konstitution. Bevægelsen er hurtig, fri og
smuk. |
| Proportioner: |
Forholdet
mellem skulderhøjde og kropslængde er som 10 til 11. |
| Temperament: |
Af temperament
er den hengiven. Den har skarpe sanser og er særdeles
årvågen. |
|
|
| Hoved: |
|
| Skalle: |
Panden er
bred. |
| Stop: |
Veldefineret,
med en let midterfure. |
| Næse: |
Sort farve
er ønskeligt. Næseryggen er lige. |
| Næseparti: |
Moderat kraftigt,
aftagende udefter. |
| Læber
: |
Stramme. |
| Kæber,
bid: |
Stærke
tænder med saksebid. |
| Kinder: |
Veludviklede. |
| Øjne: |
Relativt
små, trekantede og mørkebrune. Den yderste øjenkrog
vender opefter. |
| Ører: |
Relativt
små, trekantede, hældende let fremover og stift
opretstående. |
| Hals: |
Tyk og stærk,
helt i harmoni med hoved og krop. |
|
|
| Krop: |
|
| Ryg : |
Lige og stærk. |
| Lænd
: |
Bred og muskuløs. |
| Bryst : |
Dybt, med
moderat hvælvede ribben. |
| Underlinie
: |
Bugen er
godt optrukken. |
| Hale: |
Højt
ansat og tyk. Den bæres stramt oprullet eller i en seglformet
bue.
Halespidsen kan næsten nå haseleddet, når den holdes
nedefter. |
|
|
| Lemmer: |
|
| Forpart: |
Set forfra
er forbenene lige. |
| Skuldre : |
Skulderbladet
er moderat skråtliggende. |
| Albuer : |
Slutter tæt
til kroppen. |
|
|
| Bagpart: |
|
| Overlår
: |
Lange. |
| Underlår
: |
Korte, men
veludviklede. |
| Mellemfod
: |
Tyk og robust. |
| Poter: |
Tæerne
er tæt sluttede og godt hvælvede. Trædepuderne
hårde
og elastiske. Kløerne hårde og ønskes
mørkfarvede. |
| Bevægelse: |
Let, frisk
og energisk. |
|
|
| Pels: |
|
| Hårlag
: |
Yderpelsen
er grov og lige, underulden blød og tæt. Pelsen på
halen
er en smule
længere og
udstående. |
| Farve
: |
Rød,
black and tan, sesam, sort sesam, rød sesam. ”Sesam” defineres
således:
Sesam :Ligelig blanding af
hvide og sorte
hår.
Sort sesam : Flere sorte end
hvide pelshår.
Rød sesam : Pelsens
grundfarve
er rød, opblandet med sorte pelshår.
Alle de nævnte farver
skal have
”Urajiro” – dvs hvidlig pels på næsepartiets sider og
på
kinderne, på undersiden af kæbe og hals, på bryst og
bug og på benenes indersider. |
|
|
| Størrelse: |
Skulderhøjde
for hanner : 40 cm, tæver : 37 cm. Der er en tolerance på
+/-
1.5 cm. |
| Fejl: |
Enhver afvigelse
fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning
for
bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens
omfang.
• Feminine hanner, maskuline
tæver.
• Overbid eller underbid.
• Mangel på flere
tænder.
• Skyhed. |
| Diskvalificerende
fejl: |
• Ørerne
ikke opretstående.
• Hængende eller kort
hale. |
| Bemærk: |
Hanhunde
skal have to normalt udviklede testikler i pungen. |
